Påskefrokost fornyelse

Lortet vælter

img_3761Her får i lige et yndigt billede af mig der leger turist i Dresden, Tyskland. 

I kender sikkert allesammen den hæslige følelse af at uanset hvad man gør så er det bare ikke godt nok, ikke!?!

Jeg er nok nået dertil nu hvor jeg bare må erkende at #Fitpå100dage ikke passer ind i mit privat -eller arbejdsliv, og det kommer det nok heller ikke til. Det var skide sjovt at prøve, de 3 uger det lykkedes, men jeg må bare sige at det kun fungerede fordi jeg mere eller mindre var hjemmegående “housefrau” grundet rigtig mange stand-by vagter i perioden. #Fitpå100dage programmet passer ikke ind i mit liv fordi jeg ikke har “normale” arbejdstider og en “normal” dagligdag. Jeg er slet ikke i tvivl om, at for de mennesker der starter og slutter hver dag hjemme i deres eget køkken, er det et super godt program.

Højsæsonen i rigtig mange brancher (min inklusiv) står for døren og der kommer flere og flere flyvninger….og især mange flyvninger, hvor vi bliver kaldt ud på 1 time. Jeg hverken kan eller vil stå med et køleskab der bugner af færdigtilberedt mad in case of jeg skulle blive kaldt ud på 1 time. Vores crewmad veksler imellem traditionel dansk morgenmad (yoghurt, brød og pålæg), kolde smørrebrødsanretninger til frokost, og varme retter med en kold salat til aftensmad. Det er der absolut ingenting at klage over, jeg har tværtimod nok oplevet det værste man kan blive budt nogle af de steder jeg har arbejdet som tjener, men problematikken går på at det jo desværre ikke rigtig har så meget med #fitpå100dage at gøre!! Så jeg har måtte smide hovedet i blød og komme frem til en anden løsning!

Jeg er jo, som du ved hvis du er fast læser, begyndt at træne igen og det går VIRKELIG godt! Jeg fortjener sgu et klap på skulderen på den front hvis jeg lige skal rose mig selv engang her (fuck janteloven). For jeg får slæbt mig selv afsted uanset om jeg har en træningsaftale eller om jeg skal afsted alene. Det er altså første skridt på en ret lang vej! Jeg syntes altid undskyldningerne for at komme afsted er de samme og lyder således: “jeg har ikke nogen at træne med” “der er alligevel ingen der venter på mig dernede” “jeg gør det i morgen” “jeg har fortjent en dag på sofaen” osv osv. I har uden tvivl alle sammen hørt dem selv.

Tip til mig selv for at vedligeholde det mens jeg er på farten: altid pak træningstøj! Jeg har boet på rigtig mange forskellige hoteller efterhånden og en ting er sikkert uanset hvor du bor, der er ALTID et fitnessrum. Ja ja så er spørgsmålet jo selvfølgelig hvor brugbart det er osv. men bottomline så er der altså ALTID et fitnessrum på hotellet, og er det rum noget værre låårt ja så er der jo faktisk aldrig nogen der har taget skade af en løbetur i det fri?!? Tværtimod!

Jeg har i hvert fald gået med en hæslig følelse af ikke at slå til og være tilstrækkelig, men den skal altså væk nu! For jeg er jo faktisk god nok og i stedet for at hade på min egen krop det meste af tiden burde jeg sætte mere pris på den. For når alt kommer til alt er den sund, rask og holder mig kørende dagen lang uanset hvad tid på døgnet jeg skal arbejde. Nej jeg har ikke en smal talje og flotte brede hofter som jeg ville ønske jeg havde, men jeg har lange tynde ben og et brystparti mange betaler sig fra at få (intet ondt om plastikkirugi) så måske jeg bare skulle begynde at fokusere på det i stedet. Det er jo bare svært når alle de onde, skumle tanker overvælder en, der som man står og kigger sig i spejlet.

Jeg har forresten spist en hel Ben&Jerry’s is her i eftermiddag mens jeg spillede Sims4. Bare fordi jeg havde lyst!! og jeg har ikke engang dårlig samvittighed for jeg har givet den gas 4 dage i streg i UrbanGym så jeg var vidst ved at komme i kalorieunderskud, haha!

img_3776By the way så er de 2 varianter her bare sindssygt gode! Muuuums 

Husk at du kan følge mig på diverse sociale medier ♥

Instagram Facebook Bloglovin'

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

 

Næste indlæg

Påskefrokost fornyelse