Gi’ mig lige et øjeblik!

Kender du det med at mangle timer i døgnet? Og det at have brug for en ferie efter en ferie? Det tror jeg at du gør – mange kender det. Jeg hører folk sige det hver sommer når de vender tilbage fra den årlige sommerferie.

Det er nu en uge siden jeg kom hjem fra Amsterdam, som i øvrigt var en rigtig god tur og min kuffert er stadig ikke pakket helt ud. Jovel, min toilettaske og vasketøjet er pakket ud, men der ligger stadig ny shoppede tøj med prismærker på og tøj jeg havde med hjemmefra men aldrig fik brugt. Siden jeg kom hjem har jeg været til fødselsdag 2 gange, været i Preveza og på Kreta, fået ordnet negle, fået fremvist 2 lokaler (mere om det senere), været i haven og ordne ukrudt, gjort garagen forårsren, været til tandlægen, hjulpet min mor på arbejde, hygget en hel dag i solen med skønne veninder, slået græs og trimmet kanter, haft gæster til grillaften og blevet hundepasser. Jeg syntes ikke der er noget at sige til jeg føler jeg mangler et par timer om dagen.

Min fødselsdag er lige om hjørnet, men mit travle skema gør jeg må holde den før, så jeg har inviteret til fødselsdag på lørdag! Kryds fingrer for godt vejr, så er du sød!

Der sker både store og små ting i øjeblikket, men det meste af det vil jeg vente lidt med at fortælle om.

Nyder du det gode vejr, eller mangler du også timer i døgnet til at nå det hele?

Billedet øverst er fra fødselsdagsmiddag på Hr. og Fru. Paps i Kolding! Virkelig lækker tapasrestaurant med et bredt udvalg af lækre vine. Det kan helt klart anbefales! 

#Stewardesse på ferie 3

Mens vi sidder og venter på vores fly hjem til Billund (som desværre er forsinket) får i en update fra vores tur til Amsterdam. Fik du ikke første del med? Læs den her.

Red light district var noget af et kulturchok for os begge men samtidig en sjov oplevelse. (Til de af jer der ikke ved hvad det er, er der tale om én gade i Amsterdam hvor der står piger i alle vinduer og tilbyder seksuelle ydelser. Gaden er særlig kendt for alle de vilde neonlys der oplyser vinduerne alle steder. Du finder også barer, diskoteker, casino og stripshow på denne gade, der hedder “De Wallen”). Vi fik os en cider på en bar mens vi holdte øje med gaden ud af det åbne vindue.

Jeg har intet imod prostituering så længe pigerne står der frivilligt og det foregår under ordnede forhold og uden en såkaldt “alfons”. Selvfølgelig har jeg fordomme (ligesom de fleste andre mennesker) men når fordommene sniger sig frem husker jeg på at der er mennesker der er nødsaget til at betale for sex – og det skal der selvfølgelig være plads og lov til.

Gårsdagens absolutte højdepunkt var besøget på Maddam Tussauds voksmuseum! Fantastisk museum med mange af de kendte fra Hollywood udstillede som voksfigurer. Vi blev overrasket flere gange over højden på mange af de kendte.

Jeg prøvede på adskillige billeder at se ligeså fræk ud som Beyoncé, meeeeen som i kan se ovenfor kunne det ikke lade sig gøre. Beyoncé den får du altså for dig selv !

Anne Franks hus, som vi besøgte onsdag aften, kan klart anbefales. Både min søster og jeg er begge enige om vi vil hjem og læse bogen. Det er både fantastisk og sørgeligt alt det Anne Frank skriver i sin dagbog. Hendes største ønske var at blive forfatter og udgive en novelle baseret på hendes dagbog. Hvis bare hun havde oplevet hvor populær hendes dagbog er blevet i dag, den er blevet trykt på mere end 70 forskellige sprog og udgivet verden over i adskillige versioner. Jeg håber at folk vil blive ved med at læse hendes dagbog og tage ved lærer, for desværre så kan det samme ske igen.

#Stewardesse på ferie 2

Her går det rigtig godt. Jeg er i Amsterdam med min søster og vi nyder det i fulde drag! Vejret har virkelig forkælet os de sidste 2 dage, intet at sætte en finger på der. 

Vi fløj fra Billund mandag eftermiddag, tog toget og derefter et mindre tog hen til vores hotel i Amsterdam. Vi bor på den dyreste gade i Amsterdam lige ovenpå Prada butikken, men har alligevel formået at finde et hotel til en rimelig pris. Der er ingen reception og elevatoren er mega lille, men ellers er her rent og pænt, og der er de ting vi skal bruge på værelset. Vi er jo på storbyferie så vi tilbringer ikke særlig meget tid på værelset. 

Mandag “ordnede” vi den obligatoriske tur i Primark (det tog 2 timer!!) fik noget at spise og fandt os til rette på hotellet. 

Psssst husk i kan følge med på Snapchat (mieflintegaard)…

I dag har vi spist morgenmad, været på kanalrundfart, et smut forbi Heineken Experience, shoppet lidt mere på gågaden og senere i aften skal vi se hvad det der Red Light District er for noget. 

Vi gør klar til at komme på kanalrundfart.

Vi brugte over 1 time på Heineken Bryggeriet og vi havde en fest.

Vi gik amok i H&M (læs jeg gik amok), de har så mange lækre varer der ikke er nået til Danmark eller nogensinde gør det!

#Ønskeliste

 

Indeholder affiliate links.

Jeg har snart fødselsdag og har i den forbindelse (selvfølgelig) en ønskeliste. Ovenstående er et udpluk af mine ønsker. Jeg er faktisk typen der har en note liggende året rundt på min telefon med ting jeg ønsker mig. Listen bliver opdateret efter jul, fødselsdag og hvis jeg selv har været ude at shoppe og har forkælet mig selv med en af de ting jeg ønsker mig. Mine ønsker til jul er dog mere “par-prægede” da det gerne er ting vi ønsker os/mangler til huset.

Løbesko håber jeg virkelig jeg får da jeg gerne skulle nå at løbe et nyt par til inden halvmaraton d.9 september. Skal du også løbe over storebælt? 🙂

Stewardesse på ferie

Der sker ikke det helt vilde i øjeblikket, meget af min tid går herhjemme på stand-by.  Jeg har faktisk ikke været ude at flyve siden d.28/4 hvor jeg sagde farvel til en god kollega. De kalder det “stilhed før stormen” og jeg glæder mig til stormen ankommer om ganske kort tid! Thank God det er blevet godt vejr nu (kigger ud af vinduet, og det er faktisk overskyet lige nu) det gør alting lidt sjovere. Folk vågner op fra deres vinterhi og begynder at foretage sig ting udenfor husets 4 vægge igen. Det er dejligt!

I næste uge skal jeg til Amsterdam i 4 dage med min ene søster og det bliver fantastisk! Jeg glæder mig til søskendehygge, shopping, sightseeing, restaurantbesøg og tuller rundt i deres gader og stræder. Vi skal bo på et hotel i centrum så vi er i gåafstand til det meste og vi flyver selvfølgelig med KLM fra Billund. Vi flyver mandag eftermiddag og jeg tænker at mandagen skal gå med at finde os til rette på hotellet udforske området og finde restauranter vi vil besøge. Tirsdag skal vi på kanalrundfart og på Heineken bryggeriet og opleve “The Heineken Experience” tror da vi får en lille skid på den dag hvis der er fri øl 😉 Onsdag har jeg booket billetter til Madam Tussauds voksmuseum og det glæder jeg mig rigtig meget til. Jeg kan huske at vi, da vi var små, var på voksmuseum i København, og jeg husker det som den vildeste oplevelse selvom jeg ikke vidste hvem 80% af voksfigurerne var. Vi har også snakket om at besøge Anne Franks hus (det er vidst obligatorisk når man er i Amsterdam) og så har jeg læst at der er åbnet en avokado restaurant for et par måneder siden. Den vil vi gøre et ihærdigt forsøg på at finde!

Husk at du kan følge med i min hverdag på min snapchat: mieflintegaard

Har du selv været i Amsterdam? Gode tips til Amsterdam tages imod med kyshånd i kommentarfeltet! ?

Anbefaling!

Selvom jeg er stewardesse og flyver til de varme lande flere gange om ugen, så har jeg desværre ikke noget tid i solen på destinationerne. Vi har 1 time fra vi er landet til vi skal afsted igen, i den tid skal der gøres rent, skiftes catering og boardes nye passagerer. Derfor har jeg købt Mascha Vangs selvbrunermousse til at hjælpe min sommerkulør på vej – og den kan jeg varmt anbefale! Den er nem at smørre på, lugter ikke!!, og virker faktisk med det samme den påføres. Hvis ikke du har prøvet den endnu så syntes jeg klart du skal hoppe ned i Matas og anskaffe den. Alternativt kan den købes på nettet lige her. Det er da også klart et kæmpe plus at den er svanemærket og har vundet forbrugerrådsprisen til Danish Beauty Awards.

God fornøjelse med den!

Sales days i Billund

 

Jeg var til Sales Days i Billund lufthavn i tirsdags og det var et rigtig godt arrangement. Vi får nye kataloger med taxfree varer i flyene 2 gange om året. 1 gang om året bliver der holdt et arrangement hvor vi bliver introduceret for salgsteknikker og mange af de nye varer. Leverandørerne stiller op med en lille “bod” hvor vi har mulighed for at dufte, smage, kigge og mærke nogle af de mange nye varer. Til sidst diskes der op med en tapasbuffet med dertilhørende drikkevarer og dagens højdepunkt er selvfølgelig, når vi får udleveret vores goodiebag !

Det nye katalog “springer i luften” d.11/5-17 så hvis du har bestilt ferie til sommer, så glæd dig til rigtig mange nye billige varer. Du kan altid se det store udvalg på www.holidaytaxfree.dk.

Stemningbilleder fra Sales Days.

Og fordi jeg selv i år er mega begejstret for indholdet i goodiebagen, får i lige billeder af den også 🙂

 

#Passagercitater

Jeg har lavet en lille samling af underholdende spørgsmål og ting passagerer har sagt til mig eller mine kollegaer. Jeg syntes selv der er nogle sjove i mellem 🙂

God fornøjelse!

Bliver man suget med ud af toilettet når man trækker ud hvis man stadig sidder ned?

Motoren larmer, er det normalt? 

Hvad for en by er det dernede? 

Hvornår går toget når vi lander? 

Hvor lang tid skal vi sidde i bus ud til vores hotel? 

Kan jeg bestille en cheeseburger med pommes til? 

Nu har jeg kigget ud flere gange men jeg kan stadig ikke se ækvator? 

Kommer alle jeres vogne fra underetagen? 

Hvor ender lorten når jeg trækker ud? 

Har i et køleskab? 

Har i en mikroovn? 

Er det lattergas der kommer ud af maskerne når de falder ned så man ikke opdager man dør? 

Står i også af og skal 1 uge på ferie nu? 

Bliver luften i kabinen genbrugt? 

Drejer på vores lamper: hvor tænder jeg for luften? 

Kan man godt bo tæt på ækvator? 

 

Har du selv oplevet noget sjovt ombord på et fly så er du meget velkommen til at kommentere.

(Ovenstående spørgsmål og citater er ment som god underholdning og et godt grin. Jeg gør ikke grin med nogen!)

Har du hørt det?

Jeg har noget tid gået og gerne ville købe mit eget domæne og har haft store diskussioner med mig selv om hvad dét domæne skal hedde. Skal jeg som mange andre vælger bruge mit fulde navn, eller skal jeg bruge stewardessen? Jeg syntes egentlig jeg var kommet frem til at jeg nok måtte holde det hele pretty simple og kalde domænet samme navn som min blog, facebook og instagram.

MEN!?! stewardessen.dk er optaget!!!! og som du kan se hvis du prøver at klikke på linket så bliver siden ikke brugt til noget….jeg har søgt og søgt og har fundet frem til ejeren af siden. Der er bare kun en postadresse og et navn. Google har ikke været særlig hjælpsom (hvordan finder jeg også lige en person jeg ikke ved hvordan ser ud?). 

Jeg kommer ikke udenom at hvis jeg vil have fat i det domæne (som jeg faktisk et eller andet sted jo egentlig syntes tilhører mig) så må jeg frem med blyanten og et stykke papir. Skrive et brev i håb om personen stadig bor på samme adresse..

Hvor er det nu man køber papir og blyanter? Er det noget med der skal et frimærke på sådan en konvolut?

ROSE sneakers

pink-sneakers

4 par vildt lækre sneaks der kan købes lige her! 1. Tommy Hilfiger 2. Lacoste 3. Nike 4. Ilse Jacobsen 

Jeg er normalt ikke en “sneakers-pige”, men hold nu fast hvor syntes jeg bare det ser sejt ud med et par lækre sneaks til en fin kjole her til sommer. Jeg ved jo selvfølgelig godt at det er 40 år siden det blev moderne, men måske skal jeg som udgangspunkt lige have lidt længere tid til at vænne mig til ideen om kjole og sneakers på samme tid. Jeg bliver nød til at hoppe med på vognen (langt om længe) og finde mig et par så jeg kan stoppe med at gå og være misundelig på alle de andre kvinder der har virkelig fede sko.

Follow my blog with Bloglovin

Husk at du kan følge mig på diverse sociale medier ♥

Instagram Facebook Bloglovin'