Tenerife tur/retur

Påskefrokost fornyelse

img_3775Billedet er fra påskefrokost med mine søde kollegaer i tirsdags.

Lørdag holdte vi påskefrokost hos os selv i Vejle. Aftenen før sad min kæreste og jeg og snakkede om hvad vi skulle servere og jeg gik straks på nettet for at finde nogle alternative opskrifter. Jeg blev inspireret i bloggerland og fandt frem til nogle super lækre retter, som i øvrigt også var et kæmpe hit blandt gæsterne. Gæsterne roste os for at have tænkt udover boksen og servere noget anderledes. Så har man også mulighed for at nyde det traditionelle påskebord som alle helt sikkert bliver præsenteret for én af påskedagene.

Af de anderledes retter vil jeg fremhæve disse.

  • Grøntsags-stenalderbrød
  • Lakseruller med avokado og peberrodscreme
  • Spidskålsbåd med humus, rejer og grønt
  • Hjemmelavet æggesalat (det kan selvfølgelig diskuteres hvor sund denne ret er, men godt smagte det!)

Ligger du inde med andre lækre alternativer modtages disse med kyshånd. Jeg elsker at eksperimentere med mad og give vores gæster en anderledes madoplevelse når de spiser hos os. Jeg syntes nogengange godt vores højtider kan blive rutinepræget, så jeg prøver at gøre mit til at udfordre rutinerne på madfronten.

Tirsdag var pigerne jeg gik på “stewardesseskole” med samlet til påskefrokost og jeg introducerede dem for mange af de samme retter, også her var der stor begejstring og jeg endte med at måtte dele opskrifterne med dem. Vi havde alle ønsket fri til denne dag som vi aftalte for 4 måneder siden, og jeg tror faktisk ikke det er helt galt at sige det er første gang vi er samlet siden vi gik i skole sammen i januar sidste år.

På mit hold var vi 17 piger og 1 dreng der alle startede i januar sidste år. I dag lige knap 15 måneder efter er vi 7 tilbage der stadig flyver her. Udskiftningen er helt normal i denne branche, særligt fordi jobbet er sæsonpræget.Vores job kalder hver dag, 365 dage om året 24 timer i døgnet, og man skal være indstillet på at prioritere arrangementer i sit privatliv fordi man simpelthen ikke kan deltage i alt….men brænder du for jobbet og livsstilen som stewardesse så får alle det hele til at fungere og gå op i en højere enhed. Som så mange andre brancher er det heller ikke alle der finder sig godt til rette som stewardesse da det er meget vekslende arbejdstider. Om sommeren er vi mange flere ansatte end vi er om vinteren. Derfor tilbydes man ved ansættelse en tidsbegrænset stilling med mulighed for fastansættelse, alt efter hvor stort behovet er for personale henover vinterhalvåret. Det er også en rigtig god mulighed for at prøve jobbet af og se om det er noget man kan komme til at elske.

?

Husk at du kan følge mig på diverse sociale medier ♥

Instagram Facebook Bloglovin'

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

 

Næste indlæg

Tenerife tur/retur