Sikkerhedsdemonstration

Hvordan endte jeg her part 3

img_3337

Da jeg kom hjem i Oktober 2013 fra mit livs rejse begyndte jeg at arbejde på hotel som tjener. Sommeren 2014 startede jeg på restaurant Remouladen i Vejle, hvor jeg også startede i lærer som tjener. Jeg stod i lærer i godt og vel halvandet år før jeg opgav. Jeg nåede aldrig rigtig at blive virkelig interesseret for andet end det at gi en god service, så det var tungt til sidst. Jeg sad i december en søndag aften, og surfede rundt på jobindex, og faldt tilfældigvis over et jobopslag fra Danish Air Transport som søgte stewardesser. Jeg læste opslaget, tænkte hvorfor ik?! og smed en ansøgning afsted.

Tirsdag formiddag (da jeg stod i kælderen af IKEA, Odense) blev jeg ringet op og tilbudt at komme til introduktionsmøde -og samtale den efterfølgende dag. Jeg sagde ja tak, troppede op, det gik rigtig godt, og om torsdagen fik jeg en mail der fortalte mig at jeg havde fået jobbet 😀 😀 😀 Så jeg startede på stewardesseskole som altid vil være et kursus på 3-4 uger der afholdes af arbejdsgiver. Det var de hårdeste 3-4 uger jeg længe, længe har prøvet. Det er et super intenst kursus hvor du har lange skoledage, rigtig mange tests både på computer derhjemme, men også på klassen, og mange siders læsning for derhjemme, som altsammen foregår på engelsk. Vores manual som er en “lille” sød fætter på 778 sider skal vi have printet ind på rygraden i løbet af de 3-4 uger. Denne indeholder information om de daglige sikkerhedsmæssige rutiner på flyet, nødprocedurer, evakuering og information omkring sygdom ombord m.m. Når alt dette så er sagt, så går ugerne virkelig hurtigt fordi man er spændt som bare pokker, på at komme ud på flyene, og prøve al ens nyerhvervede viden af.

16683060_10211971477144277_1726755762_n16559377_10211971474264205_536588009_nSkoleforløbet sluttes af med uddeling af vores vinger og et diplom. DAT havde inviteret vores familier til at komme og overværer dette. Begge mine forældre, min svigermor og kæreste kom for at se dette, og øjeblikket blev selvfølgelig foreviget.

 

Jeg håber i fik et bedre billede af mig, og hvordan jeg er endt som stewardesse.

Follow my blog with Bloglovin

?

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

 

Næste indlæg

Sikkerhedsdemonstration