Fit på 100 dage

Nej nej nej jeg ved det godt. Jeg trænger ikke til at tabe mig, jeg har vidst nok en fin figur, det siger min kæreste i hvert fald (men nu kunne han jo egentlig også bare prøve på at sige andet, ikke!? ) Men jeg trænger til et ordenligt gok i nøden alligevel. For jeg er blevet en sukkerfreak igen, og jeg er ikke vild med det. Jeg kan se hvad det gør ved min krop, min hud, mine tanker og mit humør…og jeg kan IKKE lide det. Jeg er hoppet i det forkerte spor IGEN?!?! og det skal der styr på igen.

Da jeg kom hjem fra Australien i september 2013 vejede jeg alt alt alt for meget, og jeg så det ikke engang selv fordi det var kommet snigende lige så stille. 1,5 år fuldtid på McDonalds, byture i stride strømme, og et år væk hjemmefra hvor maden ikke var førsteprioritet at bruge mine penge på, havde sat sine spor, i den grad! Min far spurgte mig mens jeg var afsted om han skulle melde mig til Storebælt halvmaraton i september 2014, så jeg havde et helt år til at træne op. Jeg har aldrig løbet før, i hvert fald ikke på denne måde. Jeg sagde ja tak, og startede min løbetræning da jeg kom hjem fra min rejse. Det var hårdt af helvedes til, og slet ikke sjovt i starten. Jeg kombinerede det med crossfit og powerhoop. Der gik 3 måneder og så var jeg blevet en ret stærk løber, og jeg nød det for fulde hammer. Jeg brugte det til at stresse af efter arbejde, til at bearbejde mit år væk hjemmefra, og til at prøve at finde ud af min fremtid.

5 måneder var lige pludselig gået som et snup, og folk omkring mig begyndte at bemærke mit vægttab for alvor. Jeg smed 13 kilo på bare 3 måneder, jeg havde udelukket sukker, brød og kager fuldstændig, og levede af grøntsager og kød. Jeg har aldrig haft det så godt som jeg havde der, jeg var sund og rask. Stærk som en okse (altså når man går fra spaghettiarme til lidt stærk, så føles det altså sådan!) og jeg var sprængfyldt med energi. Min selvtillid var i top, og jeg kan ikke huske at have været så slank siden mine tidlige teenageår før bryster og hofter (har jo faktisk ikke rigtig nogle hofter, men lidt tæller også)

Jeg gennemførte min halvmaraton på 2 timer og 19 sek, og jeg er virkelig bare pave stolt!! Sådan virkelig, og det må jeg faktisk gerne være, fuck janteloven! Jeg var mega sej!

Nu har jeg tilmeldt mig en halvmaraton igen, eller min far har gjort. Storebælt igen som løber af stablen i september 2017, og jeg glæder mig! Men jeg skal tilbage på rette spor igen først så jeg kan koncentrerer mig om mit løb 100%, og så kræver det min krop er sund og rask og med mig hele vejen. Jeg har derfor fundet min Fit på 100 dage skrevet af Anne Bech frem, og jeg starter rejsen på tirsdag! Det bliver skide hårdt – der er påskefrokoster, middagsselskaber, veninders fødselsdage og min egen fødselsdag iblandt de 100 dage. Men jeg kan, vil og skal gennemføre for min krop har brug for det, og jeg skylder den at blive den bedste udgave af mig igen! Jeg har selv Fit på 100 dage med på hele rejsen. Men som god grundviden og spændende læsning er jeg også ved at læse The Body book af Cameron Diaz igen. Den er rigtig godt skrevet, og helt ærligt så ved alle jo at Cameron Diaz bare er fantastisk, smuk og elskværdig så hvorfor ikke lade hendes vise ord hjælpe mig på vejen mod et sundere jeg!

Jeg håber i vil følge med på min blog derhjemme mens jeg går fra usund til sund på 100 dage. Jeg håber på at kunne bruge min blog som notesbog da Anne Bech anbefaler man skriver sine tanker og mål ned under forløbet.

Tusinde mange gange tak fordi i læser med!

 

?